Tammie Jones

Lidt om mig
Jeg er en dansk/ canadisk kvinde der har slået mine børne og voksne knæ på Amager’s brosten.
Jeg er et menneske med et meget smilende og højt humør, og mit grin er ikke til at tage fejl af, da det kan høres flere kilometer væk.

Så er der det om min alder og ja min alder er underordnet (siger alle kvinder over 35 år)
Jeg har 4 energiske unger og en kæreste der tager sig af alt det huslige, hvilket er mega skønt for så har jeg tiden til at tatovere og det er jeg til gengæld pisse god til.

Min stilart er alt undtagen realisme og kæmpe farve tattoos. Dog har jeg et princip, kan jeg tegne det, så kan jeg også tusse det.

Jeg er en tattovør der værdsætter at når du sætter dig i stolen hos mig, føler du dig tryg og i gode hænder. For mig er det vigtigt at ligegyldigt om det er din første tattoo eller din tattoo nr. 1000 du skal have, så får du samme oplevelse.

Jeg startede som 4 årig med at vinde en tegne konkurrence i et supermarked, som min mor tvang mig til at tegne om og om igen. Jeg kan huske at jeg hadede det, men den dag i dag er jeg nu meget glad for det. Da det startede det, der er blevet mit andet levebrød de sidste 11 år.

Udover tatovør så har jeg uddannet mig som piercer og har piercet de sidste 12 år.
Jeg har arbejdet i TattooWorld på Amager, på Vesterbro og Roskilde i sammenlagt 8 år. De sidste 4 år i Timeless Art i Roskilde.

Ved siden af dette fantastiske erhverv er jeg ved at uddanne mig til social og sundheds assistent. Derfor er mine tider fra om eftermiddagen, hvilket os gør det nemmere for dig at du ikke behøver at tage fri fra job, for at få lige den tattoo du drømmer om.

  • Kontakt Tammie DM.
  • #jones_tattoo_piercing_
  • @jones_tattoo_piercing_